Hos Mads Nørgaard har vi altid haft privilegiet af at kunne arbejde tæt sammen på tværs af etager og afdelinger. Faktisk gør vi en dyd ud af at størstedelen af vores kommunikation foregår ansigt til ansigt - vi arbejder ud fra mantraet ”Gå, ring, skriv”.
I disse udfordrende tider hvor Nørgaard-familien arbejder hjemmefra, har vi stadig brug for at føle os forbundet, så vi gør vores bedste for at holde kontakten med kolleger, familie, venner og ikke mindst vores kunder.
At sende et postkort er at sende lidt af sit liv til en man holder af, en af dem, der fylder i hverdagen og som plejer at være der.
Så vi er gået i gang med at skrive postkort.
Her er “Et postkort hjemmefra” fra Mads Nørgaard.
Ejer og grundlægger, Mads Nørgaard, bor i en husbåd i København med hans kone og to børn.
Hvad holder du allermest af at lave derhjemme?
Jeg elsker mit daglige havbad – jeg kan hoppe i direkte fra min husbåd. Jeg starter hver morgen med en dukkert for en energifyldt start på dagen.
Og så synes jeg ikke vi spiller nok yatzy i familien...
Hvordan holder du kontakten?
FaceTime, FaceTime, FaceTime! I min familie har vi en aperitiff hver dag kl. 18, med min mor og min svigermor på Facetime. Aftalen er så, at vi hver især skal have en historie, en sang, en sjov info eller noget andet med til gruppen. Det er en god måde at afslutte dagen på og starte aftenen.
Hvad betyder postkort for dig og hvilke minder bringer de frem?
Jeg sendte altid et postkort til min kære afdøde norske bedstemor, når jeg var ude at rejse. Det savner jeg, og jeg savner hende. Jeg kan godt lide denne analoge måde at holde kontakten på.
Hvem vil du gerne modtage et postkort fra?
En nær ven fra en fjern destination - min schweiziske fætter er kirurg og plejede at rejse meget under hans studier. Jeg husker især et postkort fra ham med en imponerende bjergkæde i New Zealand. Nu hænger det på min opslagstavle og bringer mig minder om ham og fjerne himmelstrøg.
Hvad har du lært af disse udfordrende tider?
Som forfatteren Dan Turéll sagde - mest holder jeg af hverdagen, og den savner jeg - med mine kolleger, venner og familie.
Det er tankevækkende at alle, relativt enkelt, retter ind over hele verden, når noget er vigtigt og bliver sagt af nogen vi har tillid til – det er da optimistisk i forhold til kommende klimatiltag og hvor hurtigt vi faktisk kan tilpasse os.
